Køberrådgivning på Sjælland
Hvis du overvejer at købe hus – eller allerede har købt – og ønsker en professionel byggeteknisk gennemgang af boligen, kan CNB Consult ApS i København tilbyde køberrådgivning på Sjælland, herunder i Roskilde, Hillerød og Næstved.
Med mere end 20 års erfaring inden for byggeteknisk rådgivning gennemgår vi boligen og giver konkrete anbefalinger og vejledning til, hvad du bør være opmærksom på, samt eventuelle udbedringer, der kan være relevante.
Byggeteknisk rådgivning ved boligkøb
Når du køber bolig, er det vigtigt at kende bygningens reelle stand. Med professionel byggeteknisk rådgivning får du en uvildig vurdering af boligen og et solidt beslutningsgrundlag før underskrift.
Vi gennemgår boligens væsentlige bygningsdele og gør dig opmærksom på fejl, mangler og forhold, der kan få betydning for både økonomi og vedligeholdelse. Samtidig får du konkrete anbefalinger og faglig sparring, så du undgår ubehagelige overraskelser efter overtagelsen og står stærkere i købsprocessen.
Hvad er køberrådgivning?
Køberrådgivning er professionel rådgivning, der sikrer dig tryghed og overblik, når du køber bolig. En køberrådgiver varetager udelukkende dine interesser og hjælper med gennemgang af købsaftale, rapporter og vilkår samt byggeteknisk rådgivning, så du undgår juridiske og økonomiske faldgruber. Rådgivningen giver dig et solidt beslutningsgrundlag – før du skriver under.
Rådgivningen kan bl.a. indeholde:
- Grundig gennemgang af relevante bygningsdele
- Undersøgelse af fejl og mangler – ude og inde
- Vurdering af skader og eventuelle følgeskader
- Rådgivning om udbedring
- Drøftelse af løsningsforslag
- Drøftelse af priser og muligheder
Der udarbejdes som udgangspunkt et notat, som du kan bruge i den videre proces.
Skal du bygge nyt eller renovere, tilbyder vi også byggetilsyn, hvor det udførte arbejde kontrolleres løbende, og der udarbejdes notat til både dig og entreprenøren.